Barrioet omkring rummet
Triana: flamencoens og flisernes barrio
Historien om Triana, barrioet på den anden side af Guadalquivir, hvor pottemagere, sømænd og flamencokunstnere boede, og hvad der er tilbage af det i dag.
Reservér en flamencoaften ↗Hurtigt svar
Triana er barrioet på vestbredden af Guadalquivir i Sevilla, beboet siden romertiden og længe en forstad uden for bymurene. Dets indbyggere var traditionelt sømænd, pottemagere, håndværkere, tyrefægtere og flamencosangere og -dansere. I dag er dets keramikarv, den flodnære gade Calle Betis og dets flamencosteder det, besøgende kommer for.
Et barrio på den anden side af floden
Triana ligger på Guadalquivirs vestbred, på en landtunge mellem to arme af floden, og var længe en arrabal, en forstad uden for bymurene. Wikipedia fortæller, at de første bosættelser stammer fra romertiden. Beboerne, trianeros, identificerer sig stærkt med bydelen og betragter den som væsensforskellig fra resten af Sevilla. Visit Sevilla beskriver den som hjemsted for pottemagere, tyrefægtere, sømænd og flamencokunstnere.
Broen og borgen
Trianas beliggenhed gjorde bydelen vigtig. Wikipedia bemærker, at den var Sevillas sidste forsvar mod vest og lå mellem byen og både kysten og landbrugsområdet Aljarafe. I århundreder forbandt en bådebro den med byen, og borgen på Trianas bred — senere Castillo de San Jorge — var i en periode sæde for den spanske inkvisition. I dag ligger Triana-markedet på borgens grund, og jernbroen Puente de Isabel II afløste bådebroen i 1800-tallet.
Pottemagere og fliser
Keramik er bydelens anden berømmelse. Visit Sevilla fortæller, at Triana Ceramics Centre ligger på resterne af den tidligere Santa Ana-fabrik, et af de sidste aktive værksteder i 1900-tallet, og bemærker, at mange fliser på Plaza de España blev lavet i Trianas historiske fabrikker. Trianas keramik blev i århundreder eksporteret til Latinamerika og andre spanske byer. Ceramics Centre bevarer de originale ovne, forme og værktøjer, og værksteder i bydelen laver stadig fliser efter traditionelle metoder.
Corrales og det romani-samfund
Wikipedia fortæller, at Triana traditionelt husede en stor romani-befolkning, som oftest boede i corrales — fælles boliger opført omkring en gård med en central fontæne. Mange boede i en gade, der siden er omdøbt til Pagés del Corro, tidligere Cava de los Gitanos, men de blev fordrevet under byfornyelsen i 1970'erne, og de fleste corrales forsvandt i slutningen af 1900-tallet. Et fåtal er tilbage og er beskyttet som kulturarv. Det gamle billede af Triana som et fristed for sigøjnere er ifølge artiklen ikke længere retvisende.
Flamenco i Triana
Wikipedia siger, at Triana har en levende flamenco-kultur, og Visit Sevilla kalder bydelen et nøglested for at opleve flamenco i peñas og tablaos med liveoptrædener. Et monument over flamencoens kunst står på pladsen Altozano ved broens fod, og turistkontoret siger, at det hylder flamencoens tre sider. Baraka Sala Flamenca er et af tablao-lokalerne i barrioen, på Calle Pureza, en gade, der også rummer kirken Santa Ana.
Den stille uge og Velá
Trianas festivaler afspejler bydelens særlige identitet. Wikipedia fortæller, at dens processioner i den stille uge har en helt egen karakter, med Esperanza de Triana og Cachorro blandt de mest kendte. Velá de Santa Ana, omkring helgenens dag i slutningen af juli, holdes på Calle Betis med sherry, sevillanas og grillede sardiner, og Wikipedia kalder den byens næstvigtigste festival efter Aprilmessen. Besøg bydelen under en af dem, og den er mere travl og larmende end ellers – det er en del af charmen.
Calle Betis og floden
Calle Betis, opkaldt efter Guadalquivirs latinske navn, var engang et havneområde med dokker og lagre knyttet til flodhandelen. Visit Sevilla siger, at gaden har mistet sit industrielle præg, men stadig bevarer forbindelsen til floden, med barer, terrasser og udsigt til centrum. Gamle ankre og dele af traditionelle både er stadig bevaret langs flodbredden – en påmindelse om, at Trianas sømænd levede af vandet.
Triana i dag
Bydelen er nu en nem gåtur fra centrum over broen, og turistkontoret anbefaler den for keramik, for de livlige barer og terrasser på Calle Betis og for flamenco i peñas og tablaos. For en besøgende betyder det, at en dag kan begynde på Keramikcentret og slutte med et aftenshow. Historien ovenfor er ikke et museumsgenstand: det er gadeplanen, kirkeklokkerne og flodlyset, du vil gå igennem på vej til døren.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Triana kendt for?
Keramik og fliser, processioner i den stille uge, den flodnære Calle Betis og dens flamenco-tradition, ifølge Sevillas turistkontor.
Hvorfor kaldes den en bydel for sig selv?
Den ligger på den anden side af Guadalquivir, var historisk en forstad, og dens trianeros identificerer sig stærkt med den og betragter den som forskellig fra resten af Sevilla.
Findes der et flamenco-monument i Triana?
Ja. En statue på pladsen Altozano hylder flamencoens tre sider, og et andet monument samme sted er tilegnet tyrefægteren Juan Belmonte.
Kilder